LOG-IN
 

Der mangler et hospice i Region Midt!

 

Det er et problem, at 3 af de nuværende 4 hospicer i Region Midt er placeret perifert i regionen – Rønde – Skive - Hvide Sande. Den store befolkningskoncentration omkring Aarhus og i det østjyske bælte syd og nord for Aarhus har kun eet hospice, nemlig i udkanten af Aarhus (Hospice Søholm).

 

Denne uheldige fordeling betyder, at en befolkning på 250-300.000 mennesker mod sydøst i regionen hospicemæssigt er dårligt stillet. Resultatet er, at de mennesker, som bor i dette område, og som får et hospicebehov, ikke møder det fantastisk gode tilbud, som hospice er.

Det er sådan, at der kommer næsten 3 gange flere på hospice, når der er et hospice i nærheden. Nærhed er så ganske afgørende, og den alvorligt syge og dennes nærmeste føler ikke, at tilbud om at komme på et fjernt hospice er attraktivt.

At de nuværende 4 hospicer måske synes, at der er en rimelig hospicedækning, skyldes, at de ser det  fra det sted, hvor de nu fungerer, og ikke ser, at  befolkningen i den sydøstlige del af regionen ikke har en tilsvarende nærhed til et hospice. De ser ikke de patienter, som har behov for hospice, og som ikke bliver henvist og således ikke indlagt. De har åbenbart ikke set de opgørelser, som klart bekræfter nærhedens betydning.

 

Vi må have det hospice, og det skal placeres, hvor der er befolkningsmæssig baggrund. Det er der her mod sydøst i regionen. Det skal placeres, hvor der er rimelig kort afstand i bil, og også kort afstand i tid, når offentlige transportmidler er nødvendige. Halvdelen af sengene på Sct. Maria Hospice i Vejle er i dag belagt med patienter fra Region Midt. Regionen har forståeligt nok ønske om at ”trække” disse patienter mod nord.

Det er her mod sydøst, hospice skal være, og der er brug for det!

 

Hospicetilbuddet er imidlertid et tilbud ud af flere palliative tilbud. Der skal afgjort være  langt større fokus på hele paletten af palliative tilbud.

 

Troels Dolmer

Højdedraget 12, 8660 Skanderborg

86521483

info@hospiceostjylland.dk

www.hospiceostjylland.dk

 

 

 

"En dejlig opgave at arbejde for flere hospicepladser", siger Margit Sørensen, Hedensted.  Læs om hendes baggrund for arbejdet.
"Hospice skal være et tilbud til alle kræftpatienter", siger Einar Pahle, overlæge på mave-tarm kirurgisk afdeling på Århus Sygehus. Læs mere.
Generalforsamling afholdt d.11.10.11 i Horsens med indlæg af hospitalsklovnene - Læs mere

Støtteforeningen for Hospice Østjylland     v/ Troels Dolmer     Højdedraget 12     8660 Skanderborg     Tlf. 86 52 14 83     Email: info@hospiceostjylland.dkPrint denne side