| ||||||
|
Det er nu, der skal kæmpes for et Hospice. Det lyder måske lidt voldsomt, men det er den faktiske virkelighed. Ganske meget omkring hospice og palliation har været hvirvlet op og været til debat. Men sikkert er det, at beslutningen om et hospice og placeringen af dette hospice vil blive truffet her i foråret 2012. Derfor er dette en appel til alle hospiceinteresserede på et tidspunkt, hvor intet endnu er afgjort, og hvor det endnu kan nås at overbevise politikerne og i særlig grad Regionsrådet om, hvad der er den rigtige beslutning! Der har været sat spørgsmåltegn ved, om økonomien til et hospice med 9 pladser ikke i stedet skulle bruges til andre former for palliation. Sundhedsministeren har imidlertid med baggrund i Kræftpakke 3 holdt fast i, at pengene skal gå til et hospice med 9 pladser i Region Midt. Vi håber og tror, at det står fast. Og så er der placeringen af det nye hospice. Der er 3 forhold, der skal tilgodeses bedst muligt:
Hospice skal placeres i en af disse 4 kommuner: Skanderborg, Silkeborg, Hedensted eller Horsens. Nogle få overvejelser: En placering i Hedensted vil komme ganske tæt på Sct. Maria Hospice, som indenfor de næste 2 år skal flytte nordpå til Bredballe d.v.s.med få kilometer til Hedensted. Det er et spørgsmål, om et hospice i Silkeborg vil kunne tiltrække de patienter, som i dag søger Sct. Maria Hospice? Og hvad med hensynet til infrastrukturen? Det er derfor naturligt at tænke, at det kommer til at stå mellem Horsens og Skanderborg. Skanderborg har noget ekstra at byde på, dels er der stillet en gratis grund til rådighed, dels er der her en folkelig opbakning i form af mere end 1600 mennesker, som via deres medlemskab af Hospice Østjyllands Støtteforening enigt peger på Skanderborg som stedet for det kommende hospice. Der er ikke andre steder i området, hvor der er en sådan græsrodsbevægelse. Kan man som politiker se stort på det? Vær med til at bestemme, hvor det nye hospice skal placeres! Det nye hospice skal placeres det rigtige sted. Der kan desværre være en risiko for, at det ikke sker, hvis der går lokalpolitik eller partipolitik i det!. Snak med dem, der er omkring dig, og med dine lokalpolitikere og snak med de regionsrådspolitikerne, som du kender. Det er i sidste ende dem, der bestemmer, hvor det kommende hospice skal placeres. Læserbreve kan også være en god ide. På vegne af Hospice Østjyllands Støtteforening. Venlig hilsen Troels Dolmer tlf. 86521483 info@hospiceostjylland.dk
| ||||||
| ||||||
|
Støtteforeningen for Hospice Østjylland v/ Troels Dolmer Højdedraget 12 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 14 83 Email: info@hospiceostjylland.dk |