Juni

 2009

 

Et kommende Hospice Østjylland

 

En medicinsk teknologivurdering

Resume

 

Der fremføres argumenter for et hospice i Region Midt med placering i Skanderborg.

Udenlandske erfaringer sandsynliggør et regionalt behov for i alt omkr. 68 mod aktuelt 50 hospicepladser. I den sydøstlige del af Region Midt mangler der et hospice, som kan imødekomme ønsket om nærhed og tilgængelighed for mere en ¼ million mennesker.

Der påtænkes et hospice, som udover den typiske hospicebehandling til hovedsageligt kræftramte, terminale patienter kan tilbyde flere andre ydelser f.eks. telefonsupport, daghospicefunktion, forskning og forskellige former for intern og extern undervisning.

 

Præsentation

 

Den Selvejende Institution Hospice  Østjylland og Støtteforeningen for Hospice Østjylland arbejder for oprettelsen af et hospice med 12-sengepladser og med en  tilknyttet dagfunktion.

 

I snart 4 år har først en arbejdsgruppe, senere en støtteforening arbejdet med planer om et hospice i det østjyske. Arbejdet er foregået og foregår fortsat i  tæt samarbejde med Danske Diakonhjem, hvis ekspertise på hospiceområdet har vist sig meget værdifuld.

Danske Diakonhjems og hospicestøtteforeningens fælles projekt har været forelagt Region Midt august 2006 og atter april 2008. Regionen har begge gange ønsket at se tiden an.

Den 26/2-09 blev Den Selvejende Institution Hospice Østjylland stiftet.

 

Et privat ægtepar har stillet en grund på 10.000 m² gratis til rådighed for et hospice i et attraktivt og naturskønt område (Skanderborg Kommune: Den sunde og landskabelige by – Anebjerg okt. 2008))

 

 

 

 

 

Formål og opgaver for et kommende hospice.

 

Nutidens hospice kan defineres som:

”Et hus der tilbyder omsorg og livskvalitet til uhelbredeligt syge og døende mennesker, samt til deres pårørende”

 

Tilbuddet om en plads på hospice de sidste dage i et svært plaget menneskes liv giver mulighed for en livsafslutning præget af psykisk og åndelig afklaring. Samtidig kan smerter og plagsomme symptomer reduceres og nogle gange fjernes helt.

Ikke sjældent medfører hospicebehandlingen en så udtalt både fysisk og psykisk opblomstring, at patienten midlertidigt kan udskrives.

 

Det må slås fast, at hospicetilbuddet primært bør gælde for patienter med vanskeligt behandlelige symptomer og med komplicerede problemstillinger, hvor palliation på specialistniveau er nødvendig.

 

Hospice har brug for at have et palliativt team til rådighed i sin nærhed evt.gerne i samme bygning for at kunne fungere på højt specialiseret niveau.

 

 

Der påtænkes oprettet en daghospicefunktion, hvor alvorligt syge, men endnu ikke døende patienter, i dagtiden f.eks. et par gange ugentligt kan møde hospicets behandlingstilbud, og derudover deltage i kurser for små hold m.h.p. bedst mulig mestring af deres alvorlige sygdom.

Daghospicefunktionen behøver ikke nødvendigvis at igangsættes samtidig med  etablering af hospice.

 

En fra hospice udskrevet patient bør have let til kontakt med hospice, såvel telefonisk som ved evt. besøg af team udgående fra hospice.

 

Der bør gives plads til møder for selvhjælpsgrupper af patienter og deres pårørende.

 

 

I samarbejde med andre hospicer og andre palliative teams  på regionalt/ evt.nationalt hold er derudover 2 opgaver, som skal løses:

 

1.Afholdelse af kurser i palliation for læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale fra primær- og sekundærsektoren.

 

2.P.g.a.utilstrækkelig evidens for behandlingsmetoder indenfor palliation bør forskning være et væsentligt arbejdsområde.

Den viden, som i tiltagende grad opnås på hospicerne og via den hele palliative indsats, vil med udvidelsen af det palliative område i tiltagende grad give gavnlig afsmitning til såvel primær- som sekundærsektoren.

 

 

Personalet på et kommende hospice må udvælges nøje m.h.p. hospicets specielle målsætning og funktion: succeskriteriet er en vellykket individfokuseret palliation i bredeste forstand og netop ikke helbredelse.

Dette er en svært løselig opgave, som er så ganske anderledes end den, personalet kender fra sygehussektoren. Der vil således fra starten og vedvarende være brug for undervisning og for psykologisk supervision.

Det vil givetvis være nyttigt, hvis 1 evt. 2 stillinger på hospice er rotationsstillinger af måske 1 års varighed for sygeplejersker udefra, som derved kan opnå palliativ kompetence.

 

 

Behov for hospicepladser – hvorfor et hospice mere i Region Midt

 

Engelske estimater angiver, at der er behov for en palliativ enhed med en udgående teamfunktion med 5,5 hospicepladser pr. 100.000 indbyggere (Sjøgren 2002). Det reelle behov er afhængigt af lokalitet, hvem de palliative tilbud retter sig mod, og hvordan de palliative tilbud kommer til udtryk. Hvis patientgruppen udvides til at omfatte flere kronisk syge, og det palliative tilbud udvides i sit tidsmæssige forløb, vil det ændre behovet for antallet af sengepladser på hospice, en udvidelse af de palliative teams og kapaciteten på eventuelle hospicedagcentre (Realdania 2006). Norske erfaringer viser, at ovennævnte estimat fra England holder nogenlunde stik under skandinaviske forhold (Sjøgren 2002).

 

Region Midt konkluderer 2007, at der vil mangle palliativ kapacitet til borgerne i den sydøstlige del af Region Midtjylland – både hospicepladser og adgang til palliativt team med udgangspunkt på Regionshospitalet Horsens (Region Midtjylland 2007: Udredning af det palliative område i Region Midtjylland). I beregningen er indregnet fire hospicer: Hospice Søholm, Ankerfjord Hospice, Hospice Limfjord og Hospice Djursland med i alt 48-50 pladser.

 

Region Midt 2007 (plan for den palliative indsats i Region Midtjylland): ”Det reelle  behov for hospicepladser set i forhold til befolkningsunderlaget og baseret på udenlandske erfaringer nok nærmer sig 60 hospicepladser”.

Region Midtjylland skal ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet stille med 40 pladser.

 

Det naturlige optageområde for et kommende hospice kan beskrives ved kommunerne Hedensted, Horsens, Silkeborg, Odder og Skanderborg.

Region Midt råder i dag over 4 hospicer, hvis placeringer ikke tilgodeser befolkningen i

det beskrevne område, når hensyn til nærhed og tilgængelighed skal vægtes rimeligt.

Nærhed er for de fleste hospicepatienter væsentlig. De oftest meget korte forløb (2-3 uger) gør muligheden for pårørendes daglige besøg meget påtrængende.

Tilgængelighed for såvel pårørende som personale afhænger af trafikal infrastruktur.

Adskillige forhold peger således på, at det vil være ikke kun ønskværdigt, men også påkrævet med endnu et hospice i Region Midt, og at hospice bør placeres i det østjyske.

Både infrastrukturmæssige og logistiske forhold taler for en placering i Skanderborg Kommune.

 

Oplysninger fra året 2008 fra de nuværende 4 hospicer tyder på et fortsat udækket behov.

Sct. Maria Hospice Center i Vejle  oplyser, at kun ca. hver anden visiteret patient opnår indlæggelse, og det gælder naturligvis også borgerne fra Region Midt.

1/3 af de 12 hospicepladser på Sct. Maria Hospice Center er belagt med patienter fra Region Midt.

 

 

 

Hvorfor i Region Midts sydøstlige del:

 

Den engelske og nordiske erfaring estimerer 5,5 hospiceplads/100.000 mennesker sv.t. 18.000 mennesker/plads.

 

De to hospicer i Rønde og Stautrup råder over i alt 26 pladser. Kommunerne Århus, Nord-og Syddjurs, Randers og Favrskov må beskrives geografisk som det naturlige optageområde. Her bor i alt 522.791 mennesker dvs. 20.000/hospiceplads

De to hospicer i Hvide Sande og Skive råder over 24 pladser.
I Viborg og Ikast-Brande og alle kommuner vest herfor bor 427.174 mennesker (knap 18.000/plads)

 

I resten af Region Midt, dvs kommunerne Odder, Samsø, Horsens, Hedensted, Skanderborg og Silkeborg bor der 297.767 mennesker. Et hospice med 12 pladser vil her have en baggrundsbefolkning på knap 25.000 pr.plads.

En del af Silkeborgs befolkning vil formentlig gøre brug af de to hospicer i Skive og Hvide Sande, men der vil fortsat være rigeligt grundlag for et hospice i den sydøstlige del af Region Midt.

 

Oprettes et hospice indenfor de to allerede dækkede optageområder (Stautrup – Rønde og Hvide Sande-Skive) bliver patientgrundlaget utilstrækkeligt.

Det indebærer desuden, at behovet for nærhed og tilgængelighed for befolkningen i den sydøstlige del af Region Midt fortsat ikke er tilgodeset.

 

Ca.1/3 af de patienter, som indlægges på hospice i Vejle, kommer fra den sydøstlige del af regionen.

 

Befolkningstilvæksten i Østjylland er stor. Prognosen for kommunerne Hedensted, Horsens, Silkeborg og Skanderborg angiver en befolkningstilvækst på 17,8 – 22,1 % inden 2030.

I Vestjylland anslås en gennemsnitlig vækst på 3,8 % i samme periode (Danmarks Statistik maj 2008).

 

 

 

Hvorfor netop i Skanderborg:

 

Skanderborg er begunstiget af en god trafikal infrastruktur

Skanderborg ligger centralt i området. Fra byerne Horsens, Odder, Silkeborg og Skanderborg vil i underkanten af 250.000 mennesker have en afstand på højst godt 30 km. til et kommende hospice. Afstanden til Århus er ca. 20 km, en afstand som kan være af betydning ved kapacitetsproblemer på hospice i Stautrup og vice versa.

En gratis grund på 10.000 m2.

 

 

 

 

Hvem støtter initiativet

 

I denne sydøstlige del af Region Midt har der vist sig at være stor opbakning til hospiceplanerne fra forskellige organisationer (Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors, Ældresagen, Ældreråd, Brugerrådet for Skanderborg Sundhedscenter)

Støtteforeningen har i sine 2½ års levetid fået knap 1500 medlemmer. Der er herudover stor opbakning i befolkningen i form af små og store gaver (logo -brevpapir – foldere -materiel til hospice – pengemidler, bl.a. flere tilsagn om beløb op til 100.000 kr.) og en privat donation af et velegnet areal på 10.000 m².

Politikere på såvel kommunalt som på regionalt plan har ligesom erhvervsliv været holdt orienteret. Resultatet har været adskillige positive meldinger fra politisk side og fra erhvervslivet.

 

Hospiceinitiativet har fra første begyndelse haft et tæt og frugtbart samarbejde med Danske Diakonhjem.

Arbejdet er støttet af Kræftens Bekæmpelse på landsplan, og Kræftens Bekæmpelse er således repræsenteret i bestyrelsen for den selvejende institution Hospice Østjylland.

Hospiceplanerne er støttet af Palliativt Videncenter i København, www.pavi.dk.

Centeret har ved konstruktiv diskussion, gode råd samt litteraturformidling været værdifuldt som mentor.

En forbedring af de palliative tilbud inklusiv et øget antal hospicepladser støttes overordnet af Sundhedsstyrelsen og Hospice Forum Danmark.

Derudover findes politisk støtte i Hospiceloven.

 

 

 

Fra etablering til drift.

 

Når driftsaftale mellem regionen og den selvejende institution om etablering af et hospice foreligger, vil der forventeligt gå 3 – 4 år, før den først patient kan modtages. Først fra dette tidspunkt vil driftsaftalen indebære udgifter for regionen.

En driftsaftale bør have minimum 10 års løbetid, men med årlig aftale om taksten pr. patientdag.

Etableringen af et hospice koster i 2008 kr. omkr. 30-35 millioner kr. Erfaringer fra bl.a. Danske Diakonhjem tyder på, at omkostningerne stort set er identiske, hvad enten hospice etableres i bestående bygning eller bygges på bar mark.

Finansiering af byggeomkostninger m.v. skal ske via Realkreditlån. Et formentligt restbeløb kan måske skaffes via Hospicepuljen. Hvis denne ikke er tildelt midler, må restbeløbet skaffes via fonde, private donationer evt. lån.

Fonden Realdania vil muligvis deltage i projektering og finansiering.

Sengedagsprisen vil afhænge noget af, hvordan det nævnte restbeløb kan skaffes.

Hospicepuljen har hidtil til etablering ydet 0,5 mill./seng dvs 6 millioner kr. til et hospice med 12 senge. Til driften har Hospicepuljen tilsvarende ydet 0,25 mill./seng de første to år.

Danske Diakonhjem oplyser, at sengedagsprisen 2009 excl. tilskud fra hospicepuljen for 4 hospicer er: HospiceLimfjord  4.280, HospiceSønderjylland 4.960, Kamillianergården 4.130, HospiceVendsyssel 4.840 kr. alle inkl..moms.

Opnås tilskud fra Hospicepuljen vil sengedagsprisen i 2009- tal være ca.700 kr. lavere.

Den kommunale refusion på 1777 kr. (ligeledes 2009-tal) skal fratrækkes før vurdering af regionens reelle udgift.

 

Etablering af et 12 senges hospice vil betyde aflastning af tilsvarende 12 senge i det regionale eller kommunale system.

Det er næppe muligt at opnå valide tal for prisen pr. dag for en sygehusseng med en terminal patient, ligesom sikre tal for, hvad en plejehjemsplads i samme situation, eller hvad en patient med max. pleje i eget hjem, koster.

Oprettelsen og driften af et hospice vil imidlertid næppe betyde en væsentlig kommunal / regional merudgift, hvis nogen overhovedet. 

Når regionen er udbygget hospicemæssigt vil tanken om brug af hospice både for sygehuslæger og for den almindelige patient være mere nærliggende, hvilket formentlig vil medføre øget antal henvisninger og det måske på et lidt tidligere tidspunkt i det dødelige sygdomsforløb.

 

 

 

Lovgivning vedr. hospicer

 

”Frit hospicevalg” blev etableret ved lov med virkning fra 1. juli 2000, hvilket i praksis betyder, at hospicerne skal være gratis for patienten at bruge, og at patienten selv skal kunne vælge, hvilket hospice i landet man ønsker at benytte. Der er ved lov i december 2004 truffet beslutning om, at der i hvert amt skal være hospicetilbud. Loven sikrer minimum 12 hospicesengepladser i hvert af de (daværende) 13 amter, med en særordning for Bornholms Regionskommune, grundet befolkningstallets størrelse (udklip fra Realdania 2006). I den tilhørende lovbekendtgørelse nr. 945 af 9. oktober 2005, omtales vilkår for den driftsoverenskomst, der skal foreligge mellem den selvejende institution og Amtsrådet (senere Regionen) for at der kan etableres og drives hospice.

 

I årene 2003 til 2006 har der på finansloven været afsat en særlig ”Hospicepulje”, som projekter med en driftsoverenskomst har kunnet søge midler fra til etableringen og et beløb som driftstilskud i de 2 første driftsår. Særlige retningslinier og ansøgningskriterier fastlægges af Indenrigs- og Sundhedsministeriet (udklip fra Realdania 2006).

 

I 2006 – i medført af § 75, stk. 4 i Sundhedsloven (lov nr. 546 af 24. Juni 2005) - blev bekendtgørelsen om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer vedtaget (BEK nr. 846 af 26. juli 2007). Heraf fremgår det, hvor mange hospicesengepladser de enkelte regionsråd er forpligtede til at indgå driftsoverenskomst om. Regionsrådet for Region Midtjylland skal jf. ovenfor indgå aftale om 40 hospicesengepladser.

 

 

Litteratur og enkelte kommentarer

 

Litteratur

·         Amtsrådsforeningen, Sundhedsministeriet og Kommunernes landsforening (2001): Hjælp til at leve til man dør.

·         Palliative Care in the European Union. Brussels: Committee on the Enviroment, Public Health and Food Safety. Rapporten beskriver måder at måle kvalitet i det palliative felt (European Parliament 2008:13-15). Samme rapport har en kort gennemgang af forskning inden for det palliative område – et emne som ifølge rapporten har været debatteret en del (European Parliament 2008:15-17).

·         Goldsmith D., Strömgren L.A.S. & Grønvold M. (2002): ”Effekten af specialiseret palliativ indsats”. Ugeskrift for læger, 164 (4): 468. En dansk oversigtsartikel beskriver effekten af specialiseret palliativ indsats og ikke mindst udfordringerne ved at lave undersøgelser af effekt i det palliative felt

·         Poulsen P.B., Kolbye A., Rajani N. & Hornemann A. (2005): Hospice uden mure – medicinsk teknologivurdering af et palliativt netværk i samspil mellem sektorer, Medicinsk Teknologivurdering – puljeprojekter.

·         Realdania (2006): Program for Det Gode Hospice i Danmark. En skitse til hospice som en del af den palliative indsats. København: Realdania Fonden.    På baggrund af økonomiske beregninger nås der frem til, at et hospice med mindre end 12 pladser vil være svært at få til at hænge sammen driftsøkonomisk samt at det sandsynligvis vil være sværere at opnå en tilfredsstillende kvalitet i mindre enheder (Realdania 2006: 28-          30).

·         Region Midtjylland (2007): Udredning af det palliative område i Region Midtjylland.

·         Region Midtjylland (2007): Plan for den palliative indsats i Region Midtjylland.

·         Sjøgren, P. (2002): ”Den palliative indsats”. Kronik. Ugeskrift for læger, nr. 44

·         Sundhedsstyrelsen (1996): Omsorg for alvorligt syge og døende. Hospiceprogrammer og andre initiativer inden for den palliative indsats. Redegørelse.

·         Sundhedsstyrelsen (1999): Faglige retningslinjer for den palliative indsats. Omsorg for alvorligt syge og døende. København: Sundhedsstyrelsen.

·         Sundhedsstyrelsen (2005) Netværk i samspil mellem sektorer. Medicinsk teknologivurdering – puljeprojekter; 5 (5). København: Sundhedsstyrelsen.

·         Vedr. de enkelte love, bekendtgørelse og retningslinjer henvises til www.ft.dk og www.sum.dk

 

·         Skanderborg Kommune: Den sunde og landskabelige by – Anebjerg. okt.2008

·         Danmarks Statistik maj 2008 :Prognoser om befolkningstilvækst.