| ||||||
|
August 2008 Kære støttemedlemmer! Støtteforeningen vokser hurtigt. Vi har fået godt 1100 medlemmer på mindre end 2 år! Velkommen til alle nye medlemmer! Ved fælles hjælp må det lykkes at nå vort mål: et hospice i den sydøstlige del af Region Midtjylland. Befolkningsprognoser viser, at den største befolkningstilvækst i Danmark vil finde sted i Horsens, Silkeborg og Skanderborg-området. Det er endnu en god grund til, at det er her, et kommende hospice bør placeres. Siden sidst Gadeinitiativet i maj blev en kæmpesucces. Repræsentanter for Støtteforeningen viste flaget rigtig mange steder i Horsens, Odder, Skanderborg, Hedensted, Hammel, Solbjerg og Mårslet. Det målelige resultatet på selve dagen var 313 nye medlemmer og flere medlemmer kom til i de følgende dage. Vore mange nye medlemmer kommer fra Hedensted, Horsens, Silkeborg, Odder, Skanderborg, Århus og Favrskov Kommuner. Selv i Ikast-Brande har støtteforeningen fået medlemmer. Det giver håb om, at vi i hele området kan samles om ét fælles hospiceprojekt. Vi indsendte i april 2008 vort hospiceprojekt til fornyet behandling i Regionsrådet. Regionen svarede imidlertid, at der først i foråret 2009 tages stilling til antallet af hospicepladser i regionen. Indtil da vil vi arbejde støt videre for at opnå størst mulig opbakning i befolkningen, i foreninger, blandt politikere etc. Kommende aktiviteter Vandretur 3.september kl. 19.00. Fodslaw i Skanderborg vil ”gå for Hospice Østjylland”. Det bliver en gåtur i den smukke natur omkring Anebjerg. Det er her, et ægtepar har stillet et areal gratis til rådighed for et hospice. Turen starter fra P-pladsen ved Fruering Kirke og går forbi stedet for det kommende hospice, hvor der vil være information om Hospice Østjylland. Der bliver 2 ruter: en let på 5- Kom og gå med! Foredrag og generalforsamling 6.oktober kl. 19.30. I Medborgerhuset i Silkeborg holder tidl. amtsborgmester i Vejle og tidl.formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann foredrag forud for Hospicestøtteforeningens årlige generalforsamling. Se vedlagte invitation. Støtteforeningens hjemmeside www.hospiceostjylland.dk opdateres hyppigt. Du kan læse mere om Projekt Hospice Østjylland, som Danske Diakonhjem har udarbejdet i samarbejde med støtteforeningen på baggrund af mange års erfaringer med at drive bl.a. hospice i Ålborg. Du kan også læse støtteudtalelser og følge med i nye tiltag, donationer, tilsagn om gaver og se billeder fra vore aktiviteter. Se f.eks. et flot postkort, vi har fået doneret i et stort antal. Postkortet vil være til salg ved vore fremtidige arrangementer. På vegne af Hospice Østjyllands Støtteforening Venlig hilsen Troels Dolmer tlf. 86 52 14 83 Vedlagt: · Støtteforeningens folder, som bedes givet til en nabo, ven, familiemedlem, som kunne tænkes at ville være medlem. Husk at forny dit medlemskab nu. Er du blevet nyt medlem i løbet af sommeren 08, gælder dit medlemskab frem til 31/8-09. Øvrige medlemmer skal indbetale nyt kontingent for medlemskab fra 1/9-08 til 31/8-09. På indbetalingskortet er dit medlemsnummer anført. Sørg for at vi får dit medlemsnummer ved betalingen, også når indbetalingskortet ikke benyttes. Kontingent: · Enkeltmedlem kr. 100.-, Ægtepar/samboende kr. 150.-, Foreninger m.v. kr. 300.-
| ||||||
| ||||||
|
Støtteforeningen for Hospice Østjylland v/ Troels Dolmer Højdedraget 12 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 14 83 Email: info@hospiceostjylland.dk |