| ||||||
|
En dejlig opgave at arbejde for flere hospicepladser.Medlemmerne af støtteforeningens bestyrelse fortæller her om deres baggrund for at engagere sig i hospice-arbejdet.
Troels Dolmer, tidligere praktiserende læge i Skanderborg, nu formand for støtteforeningen for Hospice Østjylland: - For snart 2½ årsiden blev min kone og jeg spurgt af den lokale Y's mens club, om vi ville tage initiativ til at arbejde for et hospice her på disse kanter. Vi har begge en baggrund, som gjorde det rimeligt at spørge.
Min kone har i et par år været tilknyttet projektet "Hospice uden Mure" og er stadig frivillig i en nu mere kommunalt baseret ordning. Jeg har i mine knap 33 år som praktiserende læge mødt mange kræftsyge og været med i mange forløb. Enkelte af "mine" patienter har haft deres sidste tid på hospice, både Sct. Maria Hospice i Vejle og Hospice Søholm tæt på Århus.
Tidligere tiders små hvide løgne om den kræftsyges alvorlige diagnose og prognose, og den tids tilbageholdenhed med effektiv morfinbehandling er heldigvis fortid. Der er idag langt større ærlighed overfor den kræftsyge. Målet i behandlingen bør idag være en kærlig omsorg med bedst mulig og ærlig løsning af problemer, hvad enten de er af legemlig, social, psykisk eller åndelig art. Netop Hospicefilosofien står for denne tankegang.
Næsten alle mennesker har i dag haft kræftsygdom tæt inde på livet og ved, hvor vigtigt det er, at der bliver taget hånd om den syge og støttet op om de pårørende. Derfor synes jeg, at det er en dejlig opgave at arbejde for at få flere hospicepladser. Rigtig mange mennesker støtter op og gør et stort arbejde i denne gode sags tjeneste.
| ||||||
| ||||||
|
Støtteforeningen for Hospice Østjylland v/ Troels Dolmer Højdedraget 12 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 14 83 Email: info@hospiceostjylland.dk |