LOG-IN

 

 

Referat af generalforsamling etc. i Støtteforeningen Hospice Østjylland  Skanderborg d. 4/10 - 10

 

Der var mødt ca. 150 mennesker op til generalforsamlingen i  Kirkecentret i Skanderborg.

 

Velkomst ved Troels Dolmer og introduktion af aftenens foredragsholder Susan Binau

 

Efter sangen : ” Det lysner over agres felt”  fortalte Susan Binau om de forandringer det giver for en familie, når en af dens medlemmer får konstateret kræft. Det er ikke kun den kræftramte selv, der får et chok, der forandrer tilværelsen. Hele familien rammes – og reagerer på hver sin måde. Man står i en helt ny situation og alle ser sider af sig selv, man ikke har kendt før. For mange gælder det, at de først mister fodfæste, så finder de en neutral zone og senere trækker de sig tilbage fra omverdenen. Ingen ved på forhånd, hvor robuste de er til at tackle sygdom, eller hvordan de reagerer. Men det hjælper at tale om det, og søge hjælp hos Kræftens Bekæmpelse .

Susan Binau  medbragte eksemplarer af sin bog: ” Mor må jeg få din computer, når du dør?”. Pris 100 kr. som skulle gå ubeskåret til Hospice Østjylland. Inden aftenen var omme havde salget indbragt 5000 kr.

 

Efter spørgsmål, kaffe og sang gik generalforsamlingen i gang.

 

1: Ole Kofoed blev atter valgt til ordstyrer og erklærede generalforsamlingen for lovlig.

 

2: Formanden gennemgik i sin beretning årets aktiviteter. Beklagede problemerne med medlemskartoteket. Gennemgik regionens beslutning om, at næste hospice skal ligge  i den sydøstlige del af regionen, og  gjorde rede for, hvorledes ønsket om at blive enige med Hospice Midt  om et fælles projekt, var strandet. Sluttede med at takke alle for indsatsen og interessen   (Hele formandsberetningen: Se under Medlemmer på hjemmesiden)

 

3. Kassererens beretning: Takkede for tilslutningen. Der har været en medlemstilgang på 281 siden 1/9 - 2009 .

         Regnskab fra 1.september 2009 til 31. august 2010.                  Budget 1/9 2010 – 31/8- 2011

                      Indtægter: 155.192,77                                                   Indtægter: 221.000

                      Udgifter:    39.603,36                                                    Udgifter      95.000

                      Overskud: 115.589,41                                                   Overskud: 126.000

Regnskab og budget blev godkendt ( se i øvrigt under Medlemmer på hjemmeside)

 

4  Kontingent uændret. Man vedtog at fastholde de. 100,00 kr. for enkelt medlemmer og 150,00 kr. for ægtefæller.

 

5.   Indkomne forslag til vedtægtsændringer blev vedtaget.( Se under Organisation på hjemmesiden).

 

6. Valg til bestyrelse og suppleanter og 1. revisor medførte ingen ændring. 2 revisor blev stats aut. Olaf Skjødt

 

7:  Formanden  sluttede af

 

                                                                                                             Ref: Elsebeth Bank

 

 

 

 

"En dejlig opgave at arbejde for flere hospicepladser", siger Margit Sørensen, Hedensted.  Læs om hendes baggrund for arbejdet.
"Hospice skal være et tilbud til alle kræftpatienter", siger Einar Pahle, overlæge på mave-tarm kirurgisk afdeling på Århus Sygehus. Læs mere.
Generalforsamling afholdt d.11.10.11 i Horsens med indlæg af hospitalsklovnene - Læs mere

Støtteforeningen for Hospice Østjylland     v/ Troels Dolmer     Højdedraget 12     8660 Skanderborg     Tlf. 86 52 14 83     Email: info@hospiceostjylland.dkPrint denne side