LOG-IN

 

 

Tur med Skanderborg Fodslaw

Der var god tilslutning og godt humør, da Fodslaw onsdag den 24. august havde organiseret en vandretur i det naturskønne område i Skanderborg, hvor støtteforeningen håber at få mulighed for at opføre et hospice. 62 vandrede den ca 7 km. lange tur fra Fruering kirke til Vestermølle og videre gennem Højvangskvarteret til den byggegrund, en privat lodsejer har doneret til et fremtidigt hospice.

 

På grunden orienterede næstformand i støtteforeningen, Dorte R. Sørensen, om hospiceprojektet og bestræbelserne på at få del i de mange millioner kroner, som i de kommende år vil blive uddelt fra en statslig hospicefond til oprettelse af nye hospicepladser.

 

Der blev omdelt pjecer og solgt postkort fra et telt på hospice-grunden. Fodslaw donerede alle deltagergebyrer, dvs. 62 gange 20 kr. samt flere gavebidrag til støtteforeningen.

 

 

 

 

 

 

 

 

"En dejlig opgave at arbejde for flere hospicepladser", siger Margit Sørensen, Hedensted.  Læs om hendes baggrund for arbejdet.
"Hospice skal være et tilbud til alle kræftpatienter", siger Einar Pahle, overlæge på mave-tarm kirurgisk afdeling på Århus Sygehus. Læs mere.
Generalforsamling afholdt d.11.10.11 i Horsens med indlæg af hospitalsklovnene - Læs mere

Støtteforeningen for Hospice Østjylland     v/ Troels Dolmer     Højdedraget 12     8660 Skanderborg     Tlf. 86 52 14 83     Email: info@hospiceostjylland.dkPrint denne side