| ||||||
|
Praktiserende læge Finn Petersen, Horsens.
Jeg har desværre oplevet døende med angst og smerter, som både sygehus, hjemmeplejen og jeg ikke kunne mestre. De gode forløb endte med, at patienten blev indlagt på hospice og her blev hjulpet af kompetente læger og sygeplejersker. Jeg har også oplevet, at der ikke var plads på hospice, hvilket efterlod patienten, pårørende og hjælpepersonalet i en pinefuld tilstand. Derfor foreslog jeg, i 2006, sygehusledelsen på Horsens sygehus, at vi oprettede et hospiceafsnit på sygehuset. Ledelsen fandt det interessant, mens det daværende Vejle amt ikke støttede ideen. Det afgjorde, at jeg gik med i bestyrelsen for Støtteforeningen Hospice Østjylland. Håber, at det vil lykkes os sammen, at opbygge et hospice i Skanderborg, så flere døende, kan få en afslutning uden mange smerter og uden meget angst.
| ||||||
| ||||||
|
Støtteforeningen for Hospice Østjylland v/ Troels Dolmer Højdedraget 12 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 14 83 Email: info@hospiceostjylland.dk |